Laboratoriehåndbog Klinisk Biokemisk Afdeling

5. ANALYSEBLADE - alfabetisk inddelt > 11. K > 30. P-Koriogonadotropin beta,Doubletest

Forfatter:Mette Fogh Møller
Versionsnr.:4
Informationstype:Supplerende
Ikrafttrædelsesdato:11/01/2023
Revideret dato:10/18/2023
Faglig ansvarlig:Mette Fogh Møller
Kvalitetsansvarlig:Astrid Østergaard Nielsen
Ledelsesansvarlig:Anne Louise Lylloff

Seneste rettelse:Nyt analysenavn pr. 01.11.23.

5.11.30 P-Koriogonadotropin beta,Doubletest

Synonymer
Choriongonadotropin fri beta-kæde, hCG beta, frit beta-hCG

Analysenavn i Labka og EPJ
P-Koriogonadotropin beta,Doubletest

Analysekode (intern BBK)
Fbhcg

Instruktion for rekvirent
Kan rekvireres som rutine analyse. Frit beta-hCG indgår i Foster-Doubletest gruppe
Blodprøven til såkaldt biokemisk risikovurdering med PAPP-A og frit beta-hCG tages i 8. - 11. svangerskabsuge, så svarene foreligger til ultralydscanningen.

Prøvetagningsglas
Type 1, plastglas med koagulationsaktivator, rød prop. Glastype 1
Se
Fortegnelse over glastyper og anden emballage

Afhentning af prøver med transportordningen (21°C)
Glas til afhentning: prøvetagningsglas (type 1).
Ved afhentning samme dag som prøvetagning: prøvetagningsglasset skal ikke centrifugeres.
Hvis prøven ikke kan afhentes samme dag som prøvetagning: se "Prøvemateriale og holdbarhed".

Indlevering af prøver på BBK
Samme forhold som ved afhentning af prøver med transportordningen.

Forsendelse med postvæsenet
Centrifugeres og afpipetteres. Tåler postforsendelse ved omgivelsernes temperatur.
Forsendelsesglas: Type 50, rør 7 mL med skruelåg.

Prøvemateriale og holdbarhed
1 mL serum.
Ved behov centrifugeres prøven senest 6 t efter prøvetagning og afpipetteres. 
Holdbarhed efter centrifugering og afpipettering: Stuetemperatur: 1 d, Køleskab (2-8°C): 4 d,
Frys (-20°C): 1 år.

Analyseringshyppighed
Udføres 1 - 2 gange om ugen (mandag - fredag - onsdag).

Svartid
Rutine: Indenfor 3 - 4 hverdage.
Prøver fra praksis: Indenfor 3 - 4 hverdage.

Referenceinterval
Ikke relevant. Indgår som en del af risikoberegningen i 1. trimester screeningen.

Vejledende referenceinterval for gravide
For gravide kvinder er der stor interindividuel forskel, men medianen falder fra ca. 80 til ca 40 int.enh./L fra 8. - 13. uge.

Telefonsvar 
-

Fejlkilder 
-

Indikation
Frit beta-hCG er en markør, som er inkluderet 1. trimester screeningen af gravide til risikoberegning for kromosomabnormalier hos fostre.

Klinik
Human choriongonadotropin (hCG) består af en alfa- og en betakæde, der er ikke-kovalent bundet til hinanden og kodet fra gener på hvert sit kromosom. I graviditeten secerneres hCG fra syncytiotrophoblasten, og i begyndelsen af graviditeten fordobles koncentrationen af hCG i plasma ca. hver anden dag, men begynder at falde igen efter sjette til ottende uge. I første halvdel af graviditeten udgør frit ß-hCG (d.v.s. frie ß-kæder) ca. 1% af total hCG og findes både som intakt og "nicked", som begge medbestemmes ved målingen.

Høje værdier: Hos kvinder, med fostre med trisomi 21 (Downs syndrom) er koncentrationen af frit ß-hCG ca. dobbelt så høj som hos kvinder med raske fostre.

Lave værdier: Hos kvinder med trisomi 13 (Patau´s Syndrom) og trisomi 18 (Edward´s Syndrom) er koncentrationen af frit ß-HCG under 40% af værdien hos kvinder med raske fostre på samme gestationsalder. I praksis korrigeres for gestationsalderen ved at omregne den målte koncentration til MoM værdi (Multiple of Mean) for den præcise gestationsalder bestemt ved ultralydscanning. Ud fra samtidig MoM værdi for PAPP-A, nakkefoldstykkelse, moderens alder, højde og vægt kan der via et computerprogram beregnes risikoen for et foster med Down´s Syndrom. Tilbydes alle gravide med risiko større end 1:300 på undersøgelsestidspunktet en chorionvillusbiopsi eller amniocentese fås en detektionsrate for Down´s Syndrom på ca. 90% med en falsk screening positiv rate på ca. 5%.

Biokemisk risikovurdering er mindre velegnet ved flerfoldsgraviditet.

For yderlige information se:
Lægehåndbogen

Håndtering på laboratoriet efter analysering
Prøvematerialet opbevares ved -20o C i 1 år, hvorefter det kasseres.

Analysemetode
Udføres på Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Gødstrup.
Analyseprincip: TRACE (Time Resolved Amplified Cryptate Emission), Kryptor Gold.

Måleusikkerhed (ekspanderet), inklusiv bidrag fra præanalytisk usikkerhed:
Ved 10,00 int.enh./L: 17,2% svarende til 1,72 int.enh./L
Ved 90,00 int.enh./L: 17,2% svarende til 15,48 int.enh./L

IUPAC-nr. og navn 
NPU01580 P—Choriogonadotropin beta-kæde; arb.stofk.(IRP 75/551;proc.) = ? U/L

Analyserelaterede ændringer
01-11-2023: Nyt analysenavn.