Laboratoriehåndbog - BBK

5.19.19 P-Skimmelsvamp (m1;2;4;6)-IgG

Dokumentet er historisk

Analysenavn i Labka og EPJ
P-Skimmelsvamp (m1;2;4;6)-IgG

Analysekode (intern KBA)
IgG-MX6

Instruktion for rekvirent
Kan rekvireres som rutine analyse. Analysen er en screening for IgG-antistoffer rette mod skimmelsvamp-allergenerne :Penicillium chrysogenum (m1), Cladosporium herbarum (m2), Mucor racemosus (m4), Alternaria tenuis (m6). Allergenerne kan også bestilles enkeltvis, se P-IgG - Allergenspecifik

Prøvetagningsglas
Type1, plastglas med koagulationsaktivator, rød prop. Glastype 1
Se Fortegnelse over glastyper og anden emballage

Afhentning af prøver med transportordningen (21°C)
Glas til afhentning: prøvetagningsglas (type 1).
Ved afhentning samme dag som prøvetagning: prøvetagningsglasset skal ikke centrifugeres.
Hvis prøven ikke kan afhentes samme dag som prøvetagning: se "Prøvemateriale og holdbarhed". 

Indlevering af prøver på KBA
Samme forhold som ved afhentning af prøver med transportordningen.

Forsendelse med postvæsenet
Centrifugeres og afpipetteres. Tåler postforsendelse ved omgivelsernes temperatur.
Forsendelsesglas:
Type 14 med blåt låg til afpipetteret serum.

Prøvemateriale og holdbarhed
0,5 mL serum.
Ved behov centrifugeres prøven senest 1 d efter prøvetagning og afpipetteres. 

Holdbarhed efter centrifugering og afpipettering: Stuetemperatur: 2 d, Køleskab (2-8°C): 7 d.

Analyseringshyppighed
Udføres 1 gang om ugen. 

Svartid
Rutine: Indenfor 5 hverdage. 
Prøver fra praksis: Indenfor 5 hverdage.

Referenceinterval

0 - 200 år

< 26,0 mg/L

Kilde: AUH undersøgelse på 221 bloddonorer (97.5 percentil), 2015.
Intraindividuel variation: ikke angivet.

Telefonsvar
-

Fejlkilder
-

Indikation
Mistanke om allergisk alveolitis.

Klinik
Skimmelsvamppanelet indeholder følgende allergener: P-IgG-Penicillium chrysogenum(m1), P-IgG-Cladosporium herbarum(m2), P-IgG- Mucor racemosus(m4), P-IgG-Alternaria tenuis(m6). Panelet benyttes, hvis der mistænkes allergisk alveolitis. Kan skyldes udsættelse for flere forskellige antigener, bl.a. indtørrede fugleekskrementer og fjerrester, skimmelsvamp mm. Tilstanden kan optræde i akut, subakut og kronisk form. De hyppigste symptomer er hoste, dyspnø, træthed og evt. vægttab. Kan i den akutte form forveksles med influenza. Ved den kroniske form har symptomerne persisteret i mere end 4 måneder. Udredning og behandling af patienten er i mange tilfælde en specialistopgave.

Håndtering på laboratoriet efter analysering
Efter analysering opbevares prøvematerialet i 1 uge, hvorefter det kasseres.

Analysemetode
Udføres på Klinisk Biokemisk Afdeling i: Holstebro.
Analyseprincip: FluoroEnzymeImmunoAssay (FEIA), ImmunoCap250.

IUPAC-nr. og navn
NPU28157 P—Skimmelsvamp-antistof(IgG); massek.(CLSI2009/(m1; m2; m4; m6))

Analyserelaterede ændringer
- 



Bruger: Anonym
Værktøj