Laboratoriehåndbog - BBK

5.16.6 P-Protein S frit

Synonymer
-

Analysenavn i Labka og EPJ 
P-Protein S frit

Analysekode (intern BBK) 
PRSAGF1

Instruktion for rekvirent
Kan rekvireres som rutine analyse. 
Prøvetagningsglasset fyldes, så vakuum udnyttes fuldt ud. Som minumum skal væskeoverfladen have kontakt med nederste kant af fyldningsindikatoren (den indgraverede ring). 
Tages som 1.- 4. glas med mindst mulig stase. Ved brug af sommerfugl skal 2.-4. glas anvendes for at opnå korrekt fyldning. Forudgående glas skal være Type 6, Na-Citrat 0,109 M, lyseblå prop.
K-vitamin antagonister nedsætter aktiviteten af protein S i plasma, og disse skal derfor seponeres mindst 2 uger før prøvetagning.
Prøven centrifugeres senest 4 timer efter prøvetagning i 25 min ved 3100 xg (18-22 °C), plasma afpipetteres til 2 plastglas (type 50 (7 mL plastglas (polypropylen) med skruelåg)) og opbevares ved -80 ºC til analysering.
NB. Der skal ifb. med afpipettering efterlades ca. ½ mL plasma i glasset.

Prøvetagningsglas 
Type 6, Na-Citrat 0,109 M, lyseblå prop. Glastype 6
Se Fortegnelse over glastyper og anden emballage

Afhentning af prøver med transportordningen (21°C)
Kan ikke afhentes med transportordningen. Patienten henvises til ambulatoriet på Blodprøver og Biokemi.

Indlevering af prøver på BBK
Indleveringsglas: Prøvetagningsglasset
Indleveres senest 2 timer efter prøvetagning.

Forsendelse med postvæsenet
Tåler ikke postforsendelse ved omgivelsernes temperatur. Kan indsendes på tøris (afpipetteret plasma i type 50 (7 mL plastglas (polypropylen) med skruelåg)).

Prøvemateriale og holdbarhed
>1,0 mL plasma, hæmolysefrit.
Ved samtidig bestemmelse af P-Protein C; (aktuel/norm): >1,2 mL plasma.
Centrifugeres senest 4 timer efter prøvetagning.
Holdbarhed efter prøvetagning:
Stuetemperatur: 4 timer.
Fryser (-80 °C): 1 måned (afpipetteret plasma). 

Analyseringshyppighed
Udføres hver 2. uge. 

Svartid 
Senest 14 dage efter prøven modtages.

Referenceinterval
0,69-1,37 x 103 int.enh./L.
Nyfødte har lavere total- og frit protein S niveau.
Niveauet af total- og frit protein S er lavere hos kvinder end hos mænd, og der er ved kvinder set hormon-afhængige variationer.
Kilde: Referenceområdet er etableret på baggrund af 105 donorer anlyseret marts 2013 af KBA, AUH på Sysmex CS2100 med Siemens INNOVANCE Free PS Ag reagens.

Fejlkilder
Høj grad af lipæmi kan resultere i et falsk nedsat frit protein S niveau.
Tilstedeværelse af rheumatoid faktor samt tilstedeværelse af heterofile antistoffer kan lede til et falsk forhøjet frit protein S niveau.

Indikation
Mistanke om hereditær mangel på protein S, der kan medføre recidiverende venøse tromboser, venøs trombose før 40-50 års alderen, arteriel trombose før 30 års alderen, venøse tromboser med usædvanlig lokalisation, familiær optræden af venøse tromboser og hudnekrose under antikoagulans-behandling med K-vitamin antagonister.
Endvidere kvinder der har oplevet flere aborter, mindst ét tilfælde af senabort eller infarkter i placenta.
Mistanke om erhvervet mangel på protein S ved leversygdom, dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) eller under antikoagulans behandling med K-vitamin antagonister.

Klinik
Nedsatte værdier: Ses ved hereditær mangel samt ved erhvervet mangel ifb. med dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), leversygdom, inflammatorisk syndrom, nefrotisk syndrom, svangerskab, brug af p-piller eller anden østrogenterapi, oral antikoagulans behandling, behandling med L-asparaginase.
En reduktion af total- og frit protein S niveauet øger risikoen for trombo-embolisme.
Frit protein S udgør ca. 40% af den totale protein S, og kun den frie form har antikoagulerende funktion, idet den virker som cofaktor for aktiveret protein C.
Der findes tre typer hereditær protein S mangel. Type I er karakteriseret ved reduceret koncentration af total- og frit protein S. Type II er karakteriseret ved reduceret aktivitet af protein S samt normal koncentration af total- og frit protein S. Type III er karakteriseret ved reduceret koncentration samt aktivitet af frit protein S og normal koncentration af total protein S. Type II forekommer meget sjældent.
Skelnen mellem de tre typer kræver måling af total protein S koncentration ved immunologisk metode samt aktivitetsmåling med clotmetode.
Homozygot mangel er oftest dødelig i neonatal alder. Heterozygot mangel ses hos ca. 0,3% af befolkningen.

For yderlige information se: lægehåndbogen

Håndtering på laboratoriet efter analysering
Overskydende prøvemateriale gemmes ikke. 

Analysemetode
Udføres på Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Gødstrup
Analyseprincip: Immuntubidimetrisk metode.
Måleusikkerhed (ekspanderet), inklusiv bidrag fra præanalytisk usikkerhed:
Ved 0,14 x 103 int.enh./L: 30,6% svarende til 0,04 x 103 int.enh./L
Ved 0,91 x 103 int.enh./L: 20,9% svarende til 0,19 x 103 int.enh./L

IUPAC-nr. og navn
NPU28291 P-Protein S(frit); arb. stofk. (imm.; IS 03/228)

Analyserelaterede ændringer
Der er indført nyt analyseudstyr pr 20/3-2022.

- DOM98E525B73EB44B24C125704A002249D48DUKYT.pdf - DOM98E525B73EB44B24C125704A002249D4949ELC.pdf - DOM98E525B73EB44B24C125704A002249D49C5R38.pdf


Bruger: Anonym
Værktøj