Referenceintervaller:

Praktisk definition af referenceinterval:

• "Det område, hvori det analyserende laboratorium venter at finde 95% af resultaterne ved målinger på subjektivt raske personer".
  De referenceintervaller, laboratorierne angiver for de enkelte analyser, er dels baseret på egne undersøgelser, dels hentet fra litteraturen. Som "referencepersoner" er sædvanligvis anvendt klinisk raske personer af begge køn og forskellig alder.
   
• Principielt søges referenceintervallet afgrænset, således at 95% af de fundne værdier falder indenfor området. Ved normal fordeling (Gauss) beregnes referenceintervaller udfra middeltallet ±2 standarddeviationer. "Skæve" fordelinger er imidlertid hyppige. I disse tilfælde har man været henvist til at lægge grænserne således, at 2,5 % af resultaterne bortskæres fra hver side af fordelingen. En mindre afrunding af værdierne har undertiden været hensigtsmæssig.
  Det må påpeges, at ikke alle værdier, der falder uden for referenceintervallet, er patologiske.
   
• Referenceintervallerne må kun opfattes som en vejledning, der kan danne udgangspunkt for klinikerens skøn over, hvilken "normalværdi", der på det givne tidspunkt og under de foreliggende omstændigheder gælder for den aktuelle patient.
  
  
  Referenceintervallets bredde skyldes:

1. Biologisk variation
   Klinisk biokemiske komponenter er påvirket af faktorer som køn, alder, legemlig aktivitet, forudgående fødeindtagelse og tidspunkt for prøvetagning (døgnvariationer).
   Endvidere er komponenterne påvirkelige af medikamenter, der både kan have fysiologisk (in vivo) effekt og en analyseteknisk effekt. I enkelte tilfælde er dette nævnt i den alfabetiske analyseoversigt.
   Iøvrigt kan henvises til Young, DS: Effects of Drugs on Clinical Laboratory Tests; Fifth Edition; 2000; AACC Press. 

2. Variationer i forbindelse med prøvetagning
   Legemsstillingen: 10-15% af plasmavandet filtrerer ud i vævet ved overgang fra liggende til stående stilling. Dette betyder, at protein, celler, hæmoglobin, lipider og iøvrigt alle proteinbundne komponenter kan findes 10-15% lavere hos sengeliggende.
   Venøs stase: 2,5 minutters stase bevirker en stigning i serumproteiner m.m. på 5-8%.
   Muskelpumpen: Hvis patienten, med anlagt stase, åbner og lukker hånden kan kaliumværdien stige med op til 50-60%.

3. Analyseusikkerhed
   Alle laboratoriesvar er behæftede med en vis analyseusikkerhed. Denne må tages med i betragtning ved vurdering af resultater af gentagne prøver fra samme individ.

Måleusikkerhed:
Måleusikkerhed inkl. præanalytisk bidrag oplyses, når det er muligt (% og absolut værdi) og gerne i 2 niveauer.
Hvis det præanalytiske bidrag ikke er tilgængeligt, oplyses det analystiske bidrag (% og absolut værdi) og gerne i 2 niveauer.
Dette gælder kun akkrediterede analyser.


Intraindividuel variation (biologisk variation):
Den variation en given komponent kan variere for samme individ, selv under forholdsvist standardiserede betingelser. Gælder for raske personer, hvis ikke andet er angivet.

Vedr. gravide:
Definintion af trimestre
1. trimester = 1.-12. uge
2. trimester = 13.- 28. uge
3. trimester = 29. uge – fødslen

Definition af graviditetsuger
3.-12. uge sv.t. uge 2+0 til 11+6
13.-28. uge sv.t. uge 12+0 til 27+6
29.-42. uge sv.t. uge 28+0 til 41+6