5.11.30 P-Koriogonadotropin beta [HCG]

Synonymer
Choriongonadotropin fri beta-kæde, hCG beta, frit beta-hCG

Analysenavn i Labka og EPJ
P-Koriogonadotropin beta [HCG]

Analysekode (intern KBA)
Fbhcg

Instruktion for rekvirent
Kan rekvireres som rutine analyse. Frit beta-hCG indgår i Foster-Doubletest gruppe
Blodprøven til såkaldt biokemisk risikovurdering med PAPP-A og frit beta-hCG tages i 8. - 11. svangerskabsuge, så svarene foreligger til ultralydscanningen.

Prøvetagningsglas
Type 1, plastglas med koagulationsaktivator, rød prop. Glastype 1
Se
Fortegnelse over glastyper og anden emballage

Afhentning af prøver med transportordningen (21°C)
Glas til afhentning: prøvetagningsglas (type 1).
Ved afhentning samme dag som prøvetagning: prøvetagningsglasset skal ikke centrifugeres.
Hvis prøven ikke kan afhentes samme dag som prøvetagning: se "Prøvemateriale og holdbarhed".

Indlevering af prøver
Samme forhold som ved afhentning af prøver med transportordningen.

Forsendelse med postvæsenet
Centrifugeres og afpipetteres. Tåler postforsendelse ved omgivelsernes temperatur.
Forsendelsesglas: Type 14 med blåt låg til afpipetteret serum.

Prøvemateriale og holdbarhed
1 mL serum.
Ved behov centrifugeres prøven senest 6 t efter prøvetagning og afpipetteres. 
Holdbarhed efter centrifugering og afpipettering: Stuetemperatur: 1 d, Køleskab (2-8°C): 4 d.

Analyseringshyppighed
Udføres 1 - 2 gange om ugen (mandag - fredag - onsdag).

Svartid
Rutine: Indenfor 3 - 4 hverdage.
Prøver fra praksis: Indenfor 3 - 4 hverdage.

Referenceinterval

Mænd og ikke gravide kvinder

< 0,16 int.enh./L

Kilde: BRAHMS Free ßhCG Kryptor betjeningsvejledning (version R06da) D13254. Lennart Friis Hansen; Indførelse af 1. trimester screening med dobbelt-test. Klinisk Biokemi i Norden nr. 4, 2005.
Intraindividuel variation: Ikke angivet.

Vejledende referenceinterval for gravide
For gravide kvinder er der stor interindividuel forskel, men medianen falder fra ca. 80 til ca 40 int.enh./L fra 8. - 13. uge.

Telefonsvar 
-

Fejlkilder 
-

Indikation
Frit beta-hCG er en markør, som er inkluderet 1. trimester screeningen af gravide til risikoberegning for kromosomabnormalier hos fostre.

Klinik
Human choriongonadotropin (hCG) består af en alfa- og en betakæde, der er ikke-kovalent bundet til hinanden og kodet fra gener på hvert sit kromosom. I graviditeten secerneres hCG fra syncytiotrophoblasten, og i begyndelsen af graviditeten fordobles koncentrationen af hCG i plasma ca. hver anden dag, men begynder at falde igen efter sjette til ottende uge. I første halvdel af graviditeten udgør frit ß-hCG (d.v.s. frie ß-kæder) ca. 1% af total hCG og findes både som intakt og "nicked", som begge medbestemmes ved målingen.

Høje værdier: Hos kvinder, med fostre med trisomi 21 (Downs syndrom) er koncentrationen af frit ß-hCG ca. dobbelt så høj som hos kvinder med raske fostre.

Lave værdier: Hos kvinder med trisomi 13 (Patau´s Syndrom) og trisomi 18 (Edward´s Syndrom) er koncentrationen af frit ß-HCG under 40% af værdien hos kvinder med raske fostre på samme gestationsalder. I praksis korrigeres for gestationsalderen ved at omregne den målte koncentration til MoM værdi (Multiple of Mean) for den præcise gestationsalder bestemt ved ultralydscanning. Ud fra samtidig MoM værdi for PAPP-A, nakkefoldstykkelse, moderens alder, højde og vægt kan der via et computerprogram beregnes risikoen for et foster med Down´s Syndrom. Tilbydes alle gravide med risiko større end 1:300 på undersøgelsestidspunktet en chorionvillusbiopsi eller amniocentese fås en detektionsrate for Down´s Syndrom på ca. 90% med en falsk screening positiv rate på ca. 5%.

Biokemisk risikovurdering er mindre velegnet ved flerfoldsgraviditet.

For yderlige information se:
lægehåndbogen

Håndtering på laboratoriet efter analysering
Prøvematerialet opbevares ved -20o C i 1 år, hvorefter det kasseres.

Analysemetode
Udføres på Klinisk Biokemisk Afdeling i: Herning
Analyseprincip: TRACE (Time Resolved Amplified Cryptate Emission)

Måleusikkerhed (ekspanderet), eksklusiv bidrag fra præanalytisk usikkerhed:
Ved 9 int.enh./L: 7,4 % svarende til 0,7 int.enh./L
Ved 88 int.enh./L: 20,5 % svarende til 18 int.enh./L

IUPAC-nr. og navn 
NPU01580 P—Choriogonadotropin beta-kæde; arb.stofk.(IRP 75/551)

Analyserelaterede ændringer
-



Revideret: 15-06-2018 00:00:00