2.4.4 Udstrygningspræparat


Rekvirering
Rekvirenten anfører hvem præparatet skal sendes til.

Prøvemateriale
Der skal sendes to præparater af hver blodprøve.

  • Veneblod: EDTA-blod, udstrygning bør udføres inden 6 timer efter prøvetagningen.
  • Kapillærblod.


Fremgangsmåde

  1. En bloddråbe anbringes til højre på et rent objektglas.
  1. Glasset lægges på et fast underlag. Glasset fixeres med venstre hånd, og udstrygningen foretages med højre hånd, idet man taget et rent slebet objektglas og holder det skråt ned mod det første glas i en vinkel på 30°. Se fig. 1.
  1. Det øverste glas føres først lidt til højre, indtil berøring med bloddråben.
  1. Med en jævn bevægelse og et ganske let tryk føres objektglasset mod venstre.
  1. Den udstrøgne blodfilm skal dække 1/3 - 1/2 af glassets længde. Tungen på præparatet skal være mindst 1,5 cm fra kanten. Se fig. 2.
  1. Umiddelbart, dvs. få sekunder, herefter viftes udstrygningspræparatet kraftigt i luften, indtil det er fuldstændigt tørt (en øjeblikkelig tørring er absolut nødvendig for at opnå et anvendeligt præparat).
  1. CPR-nr og prøvenr. påføres objektglasset med blyant i skrivefeltet eller i kanten af præparatet.


Fejlkilder og dårlig udstrygningspræparater

  1. Huller og striber i udstrygningspræparatet:
    Snavsede og fedtede glas.
  1. For tykke udstrygningspræparater:
    For stor bloddråbe eller for hurtig udstrygning. Vinkel < 30°.
  1. For tynde udstrygningspræparater:
    Fordelingen af celler bliver ikke korrekt.
  1. Striber på tværs i udstrygningspræparatet:
    Udstrygningen er foregået i ryk.
  1. Mikroskopi af udstrygningspræparatet viser skrumpning af cellerne:
    For langsom lufttørring.


Link internt KBA-RHE:

Fig. 1
 
Fig 2
 







 



Revideret: 14-08-2019 00:00:00