5.14.5 P-Natrium

 

Synonymer
-

Analysenavn i Labka og EPJ
P-Natrium

Analysekode (intern BBK)
Na

Instruktion for rekvirent
Kan rekvireres som livsvigtig, fremskyndet eller rutine analyse

Prøvetagningsglas
Type 4, Lithium-heparin, plastglas med grøn prop.
 
Glastype 4
 
Se Fortegnelse over glastyper og anden emballage

Afhentning af prøver med transportordningen (21°C)
Glas til afhentning: prøvetagningsglas (type 4).
Ved afhentning samme dag som prøvetagning: prøvetagningsglasset skal ikke centrifugeres.
Hvis prøven ikke kan afhentes samme dag som prøvetagning: prøven centrifugeres og afpipetteres.

Indlevering af prøver på BBK
Samme forhold som ved afhentning af prøver med transportordningen.

Forsendelse med postvæsenet
Centrifugeres og afpipetteres. Tåler postforsendelse ved omgivelsernes temperatur.
Forsendelsesglas: Type 14 med blåt låg til afpipetteret plasma.

Prøvemateriale og holdbarhed
1 mL plasma.

Ved behov centrifugeres prøven senest 1 d efter prøvetagning og afpipetteres. 
Holdbarhed efter centrifugering og afpipettering: Stuetemperatur: 14 d, Køleskab (2-8°C): 14 d.

Analyseringshyppighed
Udføres hele døgnet.

Svartid
Livsvigtig: < 1 time
Rutine/fremskyndet: Oftest < 2 timer
Prøver fra praksis: Inden for 1 hverdag

Referenceinterval

Børn

 

0 - 30 dage

133 - 146 mmol/L

30 dage - 18 år

137 - 145 mmol/L

Voksne  

18 - 200 år 

137 - 145 mmol/L

Kilde børn 0-30 d: Tietz Textbook of Clinical Chemistry 1994, Robertons Textbook of Neonatology 2005.
Kilde, børn 30d-18år:
ekstrapoleret fra voksne.
Kilde, Voksne: Rustad et. al. The Nordic Reference Interval Project 2000: recommended reference intervals for 25 common biochemical properties. Scand J Clin Lab Invest. 2004;64(4):271-84.
Intraindividuel variation: 0,7%

Vejledende referenceinterval, gravide

GA, uge 3-42, 
P, P+1 dag, P+2 dage

135 - 142 mmol/L

P-Natrium ca. 2 mmol/L lavere end normalt fra tidligt i graviditeten. Der kan dog ses stigende værdier sidst i graviditeten.

GA: Gestationsalder. P: Partus
Kilde, internval:
Interval fra Klajnbard et al. Clin Chem Lab Med 2010;48(2):237-248. 
Kilde, tekst: Hadlow and Sikaris Clin Biochem Rev 2015; 36(4):127-132.

Telefonsvar
Ved værdier < 120 mmol/L eller > 160 mmol/L afgives telefonsvar uopfordret.

Fejlkilder
Ingen kendte.

Indikation
Vurdering af væske- og elektrolytbalancen hos komatøse og bevidstløse patienter og patienter med synkebesvær samt hos patienter med store væsketab uanset årsag. Endvidere hos patienter med akut og kronisk nyrelidelse samt hjerte- og leverinsufficiens.

Klinik
Forhøjede værdier ses ved utilstrækkelig tilførsel af vand (f.eks. ældre, småbørn og komatøse patienter), svigtende tørst.
Øget vandtab (langvarige tilstande med opkastninger og/eller diaréer, stærk svedsekretion, sondemadning med osmotisk aktive kulhydrater samt høj feber).
Øget salttilførsel (f.eks. ensdig intravenøs behandling med fysiologisk saltvand eller natriumcarbonat ved hjertestop-behandling).
Øget renal vandudskillelse (polyuri ved kronisk nyreinsufficiens og diabetes insipidus, osmotisk diurese (f.eks. ved stor urinudskillelse af glucose (diabetes), carbamid (forbrændinger eller stor protein-/aminosyretilførsel intravenøst eller pr. sonde), mannitol (intravenøs behandling af forøget intrakranielt tryk), kraftig gastointestinal blødning (øget proteinabsorbtion med efterfølgende øget carbamidudskillelse))).
Primær hyperaldosteronisme.
Nedsatte værdier kan ses ved tilstande hvor tabet af natrium-ion er større end tilførslen, og hvor væsketab udelukkende erstattes af natriumfattige væsker ses ved intravenøs væskebehandling med hypotone elektrolytopløsninger eller isotonisk glucose.
Øget salttab (langvarige tilstande med opkastninger og/eller diaréer, tab via fistler fra tarm, galdeveje og pancreas, ved alle ileustilstande, store væskende eksemer, forbrændinger, udbredte bulløse lidelser, profus-sved, store pleuraekssudater, ascites, høj feber).
Øget renal natriumudskillelse (primære salttabende nyrelidelser, postobstruktiv polyuri, langvarig behandling med diuretika, osmotisk diurese).
Nedsat aldosteronproduktion.
Nedsat renal vandudskillelse (nyrelidelser med akut oligoanurisk nyreinsufficiens, nefrotisk syndrom, hjerteinsufficiens, levercirrhose, type I renal tubulær acidose, alkalose).
Forskydning af natrium-ion fra ekstra- til intracellulære væskerum, f.eks ved kalium-ion mangel.

Natrium er den dominerende kation og er normalt beskrivende for osmolariteten. Ved høj P-Glucose eller P-Carbamid vil der ske en tilsvarende reduktion i P-Natrium og P-Chlorid, så den samlede osmolaritet opretholdes:

P-Natrium = 140 - (P-Glucose - 5)/2
P-Natrium = 140 - (P-Carbamid - 5)/2

Ved lav P-Natrium bør P-Glucose og P-Carbamid kontrolleres.
Med den valgte analysemetode, koncentrationsmåling, ses også lav P-Natrium ved myelomatosis.

NB. En vigtig og hyppig årsag til falsk lavt P-Natrium - såkaldt pseudohyponatriæmi - er svær hyperlipæmi og svær hyperproteinæmi - sidstnævnte især pga. paraproteinæmi. Ved disse tilstande giver direkte ionselektiv elektrode sand værdi for natrium, mens indirekte ionselektiv elektrode kan give helt op til 20 mmol/L for lavt resultat.

For yderligere information se: lægehåndbogen

Håndtering på laboratoriet efter analysering
Prøvematerialet opbevares indtil næste dag, hvorefter det kasseres.

Analysemetode
Udføres på Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Gødstrup.
Analyseprincip: Indirekte ISE (ion-selektiv elektrode).
Måleusikkerhed (ekspanderet), inklusiv bidrag fra præanalytisk usikkerhed:
  
Ved 120 mmol/L: 3,0% sv. til 3,6 mmol/L.
   Ved 141 mmol/L: 3,0% sv. til 4,2 mmol/L.

IUPAC-nr. og navn
NPU03429 P-Natrium-ion; stofk.

Analyserelaterede ændringer
13.07 2022 Måleusikkerhed opdateret.



Revideret: 13-07-2022 00:00:00