5.5.22 eGFR / 1,73m²(CKiD, CysC)

Synonymer:
eGFR Cystatin C baseret til børn (1-17 år)
eGFR=estimeret Glomerulær Filtreringshastighed eller Rate

Analysenavn i Labka og EPJ:
eGFR / 1,73m²(CKiD, CysC)

Analysekode (intern KBA):
eGFRKidC

Instruktion for rekvirent:
Kan rekvireres som rutine analyse.
Denne eGFR er en beregnet parameter baseret på P-Cystatin C, P-Kreatinin, P-Karbamid og højde. Beregningen følger IKKE automatisk med ved rekvirering af P-Cystatin C på patienter 1-17 år, men skal rekvireres særskilt. Højden i cm skal indtastes ved rekvirering.
Analysering af P-Kreatinin og P-Karbamid udføres ved Klinisk Biokemisk Afd., HEV, mens analysering af P-Cystatin C udføres ved Blodprøver og Biokemi, AUH.

Prøvetagningsglas:
Der henvises til P-KreatininP-Karbamid og P-Cystatin C. Der tages 2 glas af type 4, Lithium-heparin, plastglas med grøn prop (et til HEV og et til AUH).

Afhentning af prøver med transportordningen (21°C):
Der henvises til P-KreatininP-Karbamid og P-Cystatin C.

Indlevering af prøver:
Der henvises til P-KreatininP-Karbamid og P-Cystatin C.

Forsendelse med postvæsenet:
Der henvises til P-KreatininP-Karbamid og P-Cystatin C.

Prøvemateriale og holdbarhed:
Der henvises til P-KreatininP-Karbamid og P-Cystatin C.

Analyseringshyppighed:
Udføres samme eller næste hverdag på grund af transport til AUH.

Svartid:
Rutine: Inden for 2 hverdage
Prøver fra praksis: Inden for 2 hverdage

Beregning: 
eGFR beregnes efter CKiD, CysC-formlen svarende til anbefalingen i rapporten fra Dansk Nefrologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Biokemi: "Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri", 2015. Beregningen foretages i LABKA:

Drenge, 1-17 år:
eGFR = 39,1 x ((højde/100)/(P-Kreatinin x 0,0113))0,516 x (1,8/P-CystatinC)0,294 x (10,7/P-Karbamid)0,169x ((højde/100)/1,4)0,188 x 1,099

Piger, 1-17 år:
eGFR
 = 39,1 x ((højde/100)/(P-Kreatinin x 0,0113))0,516 x (1,8/P-CystatinC)0,294 x (10,7/P-Karbamid)0,169 x ((højde/100)/1,4)0,188

hvor eGFR er i mL/min/1,73 m2, højde i cm, P-Kreatinin i µmol/L, P-Cystatin C i mg/L og P-Karbamid i mmol/L.
Resultatet afgives i enheden mL/min, da eGFR-værdien korrigeres til en standard legemsoverflade på 1,73 m2.

Referenceinterval:
2 - 17 år: > 60 mL/min

Kilde: Dansk Nefrologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Biokemi: "Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri", 2015. www.dskb.dk.

Indikation:
Vurdering af nyrefunktion hos personer 1-17 år, hvor eGFR baseret på P-Kreatinin anses for upålidelig.

Klinik/tolkning: 
P-Cystatin C er en endogen markør, der kan anvendes til estimering af GFR. eGFR baseret på P-Cystatin (eGFR / 1,73m²(CKiD, CysC) er et mere nøjagtigt mål for GFR hos børn end eGFR baseret på P-Kreatinin (eGFR / 1,73m²(CKiD-Bedside)).

eGFR anvendes sammen med bl.a. blodtryk og proteinudskillelse i urinen ved vurdering af nyresygdom hos børn.
Situationer hvor eGFR baseret på P-Cystatin C kan være upålidelig:

  • Patienter med hyperthyroidisme har forhøjede, og patienter med hypothyroidisme har nedsatte P-Cystatin C værdier.
  • Glukokortikoidbehandling øger koncentrationen af P-Cystatin C. Øgningen er dosisrelateret.

eGFR kan ikke anvendes til vurdering af nyrefunktionen ved akut nyresvigt.

Børn anbefales almindeligvis henvist til pædiatrisk nefrolog ved følgende tilstande (jf. nedenstående rapport):

  • Ved hastigt progredierende tab af eGFR (tab > 5 ml/min/1,73 m2) uanset eGFR eller forværring af kendt proteinuri
  • Vedvarende eGFR <60 ml/min/1,73 m2 i mere end 3 mdr.
  • Persisterende proteinuri eller betydelig proteinuri (> 300mg/m2/dag)
  • Arvelig disposition for svær nyresygdom (CKD stadie 5)
  • Kendt strukturel nyresygdom eller medfødt misdannelse
  • Persisterende hæmaturi og proteinuri
  • Kronisk nyresygdom og hypertension
  • Kronisk nyresygdom og metabolisk lidelse
  • Kronisk nyresygdom og reumatologisk lidelse
  • Ved behov for nyrebiopsi som led i udredning

Der findes ingen fastsatte kriterier for vurdering af eGFR hos børn fra 1-2 år, og eGFR kan ikke anvendes til patienter under 1 år. For vejledning vedr. fortolkning, udredning og opfølgning af nedsat eGFR hos børn i øvrigt henvises til rapporten fra Dansk Nefrologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Biokemi: "Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri", 2015. www.dskb.dk.

Håndtering på laboratoriet:
Prøvematerialet opbevares i køleskab (2-8°C) indtil næste dag, hvorefter det kasseres.

Analysemetode:
Udføres på Klinisk Biokemisk Afdeling i: Herning og Holstebro mht. P-Kreatinin og P-Karbamid samt AUH mht. P-Cystatin C.
Analyseprincip: Beregning baseret på P-Cystatin C, P-Kreatinin, P-Karbamid og højde.

IUPAC-nr. og navn:
DNK35303 Nyre-Glomerulær filtration; vol.hast.(ovfl.=1,73 m2; CKiD-CysC; DSKB_DNS-DPS 2015) = ? mL/min

Analyserelaterede ændringer:



Revideret: 08/10/2020 12:00:00 AM