
Synonymer
Stix-analyse, æggehvide i urin.
Analysenavn i Labka og EPJ
U-Protein(semikvant)
Analysekode (intern KBA)
U-Prot(st)
Instruktion for rekvirent
Kan rekvireres som livsvigtig, fremskyndet eller rutineanalyse hos Klinisk Biokemisk Afdeling.
Urinen opsamles i ren, tør beholder.
Teststrimmel-undersøgelse for protein er uspecifik. Til undersøgelse for protein i urinen anbefales i stedet en kvantitativ bestemmelse af U-Albumin/Creatininium-ratio. Kvantitering af udskillelse af proteinet albumin i en døgnurin anbefales ved klinisk proteinuri (makroalbuminuri), når U-Albumin/Creatininium-ratio >/= 300 mg/g.
I stedet for albumin kan der i urinen udskilles Bence Jones protein, se U-M-komponent.
Udføres oftest decentralt som POCT-undersøgelse (point-of-care-testing), "stixning" af urin, se 2.4.6 Urin - teststrimmelanalyser og 2.5.3 Clinitek Status instruktion til urinstix
Prøvetagningsglas
RHE: Type 19, plastglas med gul prop (sygehus), eller evt. type 41 glas med spids bund (sygehus)
RHL: Type 46, plastglas med beige prop (sygehus), eller evt. type 41 glas med spids bund (sygehus)
Se Fortegnelse over glastyper og anden emballage.
Afhentning af prøver med transportordningen (21 °C)
Kan ikke afhentes med transportordningen.
Indlevering af prøver på KBA
Indleveringsglas: prøvetagningsglasset
Indleveres snarest efter prøvetagningen.
Forsendelse med postvæsenet
Tåler ikke postforsendelse.
Prøvemateriale og holdbarhed
5 mL friskladt og velblandet urin.
Holdbarhed efter, at urinen er ladt:
Stuetemperatur: 2 t
Analyseringshyppighed
Udføres hele døgnet.
Svartid
Livsvigtig: < 1 time
Rutine/fremskyndet: Oftest < 2 timer
Prøver fra praksis: Ikke relevant.
Referenceinterval
0 arb.k.
Telefonsvar
Ikke relevant.
Fejlkilder
Falsk negative eller for lave resultater kan forekomme ved mucoproteiner og globuliner, som protein-testfeltet er mindre følsomt for.
Tilblanding af blod eller genitalsekret. Tilsætning af syre eller base; rester af rengøringsmiddel eller hudrensemiddel.
Generelt for urin-teststrimmel-analyser: forkert opbevaring af teststrimler, berøring af teststrimmel-feltet, udvaskning af testfeltet (strimlen holdes for længe i urinen), aflæseren ikke rengjort tilstrækkeligt.
Indikation
Mistanke om udskillelse af protein i urinen. Se dog 'Instruktion for rekvirent' og 'Klinik'.
Klinik
Spor eller positiv værdi kan ses ved sygdomme, der fører til proteinuri, herunder glomerulær proteinuri og skader i proksimale tubuli.
Udskillelse af protein i urinen ved myelomatose og enkelte leukæmityper vil ikke altid kunne påvises med teststrimmel, men kræver undersøgelse for U-M-komponent.
Forbigående proteinuri kan ses ved fysisk aktivitet, feber og urinvejsinfektion.
For yderligere information, se: lægehåndbogen (Proteinuri og albuminuri)
Håndtering på laboratoriet efter analysering
Prøvematerialet opbevares indtil næste dag, hvorefter det kasseres.
Analysemetode
Udføres på Klinisk Biokemisk Afdeling i: Herning, Holstebro og Lemvig
Analyseprincip: teststrimmel med maskinel aflæsning
Måleusikkerhed: Ikke relevant.
IUPAC-nr. og navn:
NPU04206 U-Protein; arb.k.(proc.)
Analyserelaterede ændringer
Primo 2020: Holdbarhed af prøvemateriale ved stuetemperatur ændret fra 4 t til 2 t.